Yoga til dig og DIN krop ...

Hos Gaia Yoga er yoga ikke blot yoga. Yoga findes i forskellige former, og selvom du kender Yin yoga er det ikke sikkert det undervises på sammen måde hos mig.
Hos Gaia Yoga underviser jeg primært i  Yin yoga, Hatha og Restorativ yoga,   det du lige nu er på programmet hos Gaia Yoga. Du kan læse mere om de forskellige typer længere nede på siden.

For mig er det vigtigt at du lærer at sanse og mærke din krop, for at kunne samarbejde med den, og arbejder med den der hvor den er. For nogen kan det være en helt ny oplevelse at tune ind og mærke sig selv. 

Jeg guider dig grundigt til en måske ny kontakt med kroppen, dens grænser og muligheder, og du kan altid føle dig tryg når du lander på måtten hos mig.

Du lærer at lytte og mærke hvad der er rigtigt for dig og din krop lige nu.

Hvad får du ud af yogaen?

Yoga er en disciplin, som stammer fra Indien. Den kan spores hele 5000 år tilbage i tiden, og er derfor en ældgammel tradition, som er blevet brugt i mange mange år. Ordet yoga er ikke tilfældigt. Det stammer fra det indiske sprog, hvor det betyder at forene. Dette bør derfor tages bogstaveligt, da yoga i høj grad handler om at forene krop og sind. En udøver af yoga omtales i gammelt sprog som en yogi. 

Yoga handler om, at yogien skal arbejde sig gennem en langvarig træning af både krop og psyke. Dette med formål om til sidst at nå til der, hvor yogien forenes med den universelle energi. Det kan for nogle lyde meget spirituelt. Det er dog i høj grad også det, som yoga handler om her hos Gaia Yoga. Det handler om at forene din krop med dit sind. Gennem øvelser og træning kan man opnå dette, og derfor kan yoga skabe helt unikke resultater både for din krop og din psyke. Ifølge gammel tradition er det overordnet formål med yoga at opnå en overmenneskelig tilstand. En tilstand, hvor sjælen får en pause fra den materielle verden og forene sig med universet. Dette opnås gennem koncentration og meditation. Yoga kan derfor bidrage til, at du kan opnå en særlig kontakt med dig selv. Samtidig kan du gennem stræk og øvelser opnå bedre kontakt med din krop og blive mere smidig. Du vil kunne opnå en følelse af afslappethed i din krop, da spændinger kan løsnes. Yoga kan dermed gøre godt for både din krop og dit sind.

Hvilken Yoga passer bedst til dig 

Det er vigtigt, at man du vælger den form for yoga, som passer til dit behov. Måske har du allerede prøvet yoga, og måske synes du ikke, at det var en stor succes. Dette kan skyldes, at det ikke er den rette form for yoga for dig og dine behov. Er du i tvivl, kan du altid kontakte mig for gode råd og vejledning.

Hatha yoga 

Hatha yoga er dynamisk yoga  - de klassiske yogastillinger, meditation og åndedrætsøvelser – og laves oftest i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. I Hatha Yoga arbejder vi med god alignment i stillingerne (stående, siddende og liggende), så du guides til at dyrke yoga med din krop der hvor den er. Der kan forekomme mindre flow - hvor vi bevæger os fra stilling til stilling guidet af åndedrættet - ex. Solhilsner, som virker varmende for kroppen.

Yin yoga 

Er en rolig og meditativ yogaform udviklet af Paul Grilley og Sarah Powers. Yin yoga kombinerer visdom fra Taoisme og kinesisk akupunktur med den indiske yogafilosofi. I Yin yoga arbejder vi passivt med at strække kroppens bindevæv, og det er et godt supplement til de fleste andre yogatyper og motionsformer. I Yin yoga holdes stillingerne i længere tid (fra 3 til 10 min), så der er tid til at give slip og lade tyngdekraften påvirke de dybe yin væv. Vi giver slip på musklerne og arbejder i dybden med led, ledbånd og bindevævet som bliver mere smidigt – og dermed bliver der mere plads og bevægelig i kroppen, og måske mindre smertefuld. Hvilende og meditativ praksis, der arbejder dybt.

Restorativ yoga 

Er en terapeutisk yoga der virker dybt afspændende, afstressende og genopbyggende på krop og nervesystem. Øvelserne vil ligne Yin stillingerne,  men laves langsomt og UDEN stræk, så der er god tid til at give slip og lade nervesystemet falde til ro og regenerere.  Stillingerne er liggende eller siddende på en tyk uldmåtte. Vi bruger en del props (hjælpemidler) så du bliver støttet af yogapøller, tæpper, blokke m.v. Skøn afstressende praksis - og særligt velegnet til dig med uro i livet.

Yoga Nidra 

Yoga Nidra oversættes lidt fejlagtigt til ‘Yogiens søvn’ - men er en dyb guidet meditationsteknik, der hjælper krop og nervesystem til at finde dyb ro og kan desuden være et redskab til personlig transformation.

Yoga nidra er et flere 1000 år gammelt begreb fra Indien, og blev introduceret til Vesten i det 20. århundrede.

I dag vinder yoga nidra mere og mere indpas, da mange har opdaget de positive effekter ved teknikken.

Yoga nidra skaber en dyb healing/regenering - og giver dig ro både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Undersøgelser viser, at 30 minutters yoga nidra giver de samme fordele som tre-fire timers søvn! Yoga nidra er fantastisk effektiv metode til at reducere stress, angst og mental uro. I både USA og nogle steder i danmark bliver yoga nidra brugt med succes til at behandle veteraner med PTSD.
Hos Gaia Yoga kan du møde Yoga Nidra som selvstændigt hold, eller  i forlængelse af enkelte klasser.

Scroll til toppen